Archive - Date

Archive - Activity

Peakbook-Friends

So far I'm not a Peakbook-friend of anyone.

Collected lists

I haven't joined any lists yet.

Snøhetta Vesttoppen

Date:
24.07.2013
Characteristic:
Hillwalk
Duration:
4:30h
Distance:
16.0km

Efter ankomst til Snøheim kl. 15.30 i strålende solskin besluttede vi (mine to døtre Cecilie på 24 og Amanda på 13 samt mig selv) at forsøge en hurtig bestigning af Vesttoppen på Snøhetta kun med et par vanddunke og overtrækstrøjer som bagggage. Jeg havde tidligere i min ungdom været på Stortoppen og havde held til at overtale mit turfølge til Vesttoppen. Vi gik i opskruet tempo, da vi skulle nå middagen kl. 20 på Snøheim. Amanda var meget opsat efter at nå toppen, så hun satte fra start et hårdt tempo. Oppe på topryggen et par hundrede meter under toppen valgte Cecilie at stoppe. Hun manglede nærring, og vi havde ikke nået at købe kvick lunch med til turen. Amanda og jeg besluttede at fortsætte det sidste stykke op, selv om Amanda nu også begyndte at være mærket >>>

Map    

Kattuglehøe

Date:
05.08.2012
Characteristic:
Hike
Duration:
5:00h

På hyttetur gennem Rondane (Spranget, Rondvassbu, Bjørnhollia, Dørålseter, Grimsdalshytta, Hageseter, Hjerkin) besluttede vi at tage en (hvile)dag på Grimsdalshytta og bestige Kattuglehøe. Vi fulgte stien mod Fokstugu til nordryggen mod Kattuglehøe, hvor vi forlod stien og søgte i en bue mod vest til højeste punkt. Herfra fortsatte vi sydpå til de to toppunkter længere mod syd, der begge udmærker sig ved en fornem stub mod øst. Vi returnerede samme vej, vi var kommet op, idet vi dog undgik toppunkterne og søgte i en mere direkte linie ned ad østskråningen fra hovedtoppen og retur mod Grimsdalshytta. Turfølge: Mine børn Cecilie (23), Sebastian (18) og Amanda (12).

Map    

Langvasshøe

Date:
04.08.2011
Characteristic:
Hike
Duration:
7:00h

På årets fjeldferie havde jeg denne gang selskab af min søn Sebastian på 17 og min yngste datter Amanda på 11. Efter to lange dagsmarcher fra Hjelle til Skogadalsbøen videre til Leirvassbu håbede jeg at kunne ligge over en dag og tage på toptur. Vejrudsigten var rimelig, selvom vi kunne vente lidt regn omkring middag, og fra morgenstunden lå skyerne højt på himlen. Derfor forlængede jeg vort ophold på Leirvassbu og besluttede mig for at udfordre Visbreatinden i skarp konkurrence med Tverrbotntinderne. Visbreatinden havde længe ligget højt på min liste over toppe, jeg kunne tænke mig at bestige. Amanda havde døjet men forkølelse og ondt i halsen på de foregående dagsvandringer, og jeg tilbød hende at tage en hviledag på Leirvassbu, men hun var bange for at komme til at >>>

Map    

Galdhøpiggen

Date:
09.07.2010
Characteristic:
Hike
Duration:
6:30h

På årets fjeldferie var jeg i selskab med mine børn Cecilie på 21, Sebastian på 16 samt Amanda på 10. De første dage gik vi fra Gjendebu via Leirvassbu til Spiterstulen, hvor vi indkvarterede os fast de resterende dage med henblik på at bestige Galdhøpiggen (Cecilies højeste prioritet), se Eventyrisen (første gang for Amanda) samt udforske en af de mange andre toppe i området (min prioritet). På turen fra Leirvassbu til Spiterstulen gled Cecilie på en sten og beskadigede knæet, da vi stenkrydsede Visaelven. Idet vi håbede, Cecilie blev klar, gemte vi Galdhøpiggen til sidste dag. Først udforskede jeg Tverrådalen og Tverråtinderne sammen med Sebastian, dernæst meldte Sebastian, Amanda og jeg os til en tur med guide på Eventyrisen, inden vi nåede feriens sidste dag og ikke >>>

Map    

Tverråtinderne

Date:
07.07.2010
Characteristic:
Hike
Duration:
7:00h

Fra Gjende til Spiterstulen På årets fjeldferie var jeg i selskab med mine børn Cecilie på 21, Sebastian på 16 og Amanda på 10. Oprindelig havde vi planlagt at indkvartere os fast på Spiterstulen og gå endagesture herfra. Cecilie havde Galdhøpiggen som højeste prioritet, mens Amanda skulle se Eventyrisen. Selv håbede jeg at kunne udfordre nogle af de mindre besøgte stortoppe i området. På vej i natbussen fra København til Oslo ændrede vi dog planer og besluttede at starte med nogle ture fra hytte til hytte. Følgelig tog vi fra Oslo Valdresekspressen til Gjendesheim og herfra båden til Gjendebu i strålende solskin. Det blev en flot sejltur, hvor vi kunne nyde udsigten op til alle de store tinder omkring Gjende. Efterfølgende dag gik vi første dagsmarch til Leirvassbu. Over >>>

Map    

Vestre Kalvehøgde og Nørdre Kalvehølotinden med børn

Date:
26.07.2009
Characteristic:
Hike
Duration:
7:00h

Bygdin 2009 Årets fjeldferie skulle tilbringes ved Bygdin. Jeg var sammen med min kone Helen samt vores hjemmeboende børn Sebastian (15), Nick (14) og Amanda (9). Af hensyn til Helen og Amanda skulle vi bo fast dels på Fondsbu i Eidsbugarden, dels på Torfinnsbu. Vi benyttede båden til at flytte mellem de to indkvarteringer, da vandreturen mellem Torfinnsbu og Bygdin ville blive for lang for Helen og Amanda med oppakning. Vi ankom til Bygdin i en periode med ustabilt vejr, og jeg besluttede at starte ferien i Eidsbugarden. Fra Torfinnsbu håbede jeg at kunne gå nogle flotte topture og valgte derfor at vente på bedre vejr inden vi indkvarterede os her. De tre første dage ved Eidsbugarden gik vi endagsture i de omkringliggende fjelde. Vi gik over Gravafjeldet, til de flotte Høystakkafosser, >>>

Map    

Sløtafjellet

Date:
25.07.2009
Characteristic:
Hike
Duration:
2:30h

Mit rejsefølge var i blandet stand og jeg besluttede at dele dagen op i to ture, hvor man kunne melde sig til og fra efter behov og lyster. Formiddagsturen gik til Sløtafjeldet, og jeg fik selskab af Sebastian og Amanda. Vi fulgte en umarkeret sti op ad nordsiden på fjeldet. Efterhånden forsvandt denne, og det sidste stykke måtte vi selv lægge kursen. Vi valgte at gå op gennem en bred rende. Topplateauet var ganske vidtstrakt, og det var ikke helt let at bestemme højeste punkt. Efter at have bestemt dette søgte vi mod øst for at nyde udsigten udover Bygdin. Vi begav os ned ad frodige græsskråninger på fjeldets sydside ned til Sløtabækken. Her forstuvede jeg min ringfinger, mens jeg hjalp Amanda over. Heldigvis opdagede jeg forstuvelsen i tide til at tage min vielsesring af. Det >>>

Map    

Gravafjellet

Date:
23.07.2009
Characteristic:
Hike
Duration:
6:00h

Årets første fjeldtur blev henlagt til Gravafjeldet. Fra Eidsbugarden fulgte vi stien langs Bygdins nordbred et par kilometer frem til stien op mod Gravafjeldet. Selv om den ikke var særlig bred, fandt vi let denne sti og fulgte den uden problemer op til toppen af Bygdins nordskråning. Her forlod vi stien i tæt tåge og fortsatte opad mod øst. Enkelte huller i skydækket blotlagde toppen og hjalp os til at sætte kursen. Fra toppen fortsatte vi mod øst og kom efterhånden under skydækket. Min plan var at fortsætte ned til Høystakkafosserne, men forinden mente børnene at have fundet en genvej direkte ned til Bygdin. Det blev en lidt anstrengende nedstigning for min kone Helen, og jeg fortrød lidt, jeg ikke havde holdt fast og insisteret på at fortsætte ned mod øst. Nede ved Bygdin >>>

Map    

Besseggen 2008

Date:
02.07.2008
Characteristic:
Hike
Duration:
9:00h

Efter Cecilies ønske skulle vor sidste dag på Maurvangen anvendes på Besseggen. Cecilie havde gået turen tidligere i 2004, men ville gerne gå den igen og være med til at introducere denne klassiker for de mindre søskende. Vi drog tidligt afsted kl. 7 for at kunne nå den første båd fra Gjendesheim ind til Memurubu. Herfra gik vi den klassiske tur i strålende solskin. Det var tidligt på sommeren, og der var ikke SÅ mange mennesker ude. Jeg frygtede lidt, om Amanda kunne klare selve eggen. Denne viste sig dog at blive turens absolutte højdepunkt for otteåringen, og stadig idag to år senere snakker hun ofte om denne oplevelse. Til gengæld var hun tæt på at gå død det lange stykke henover stenørkenen på Veslfjeldet. Nede ved Gjendesheim efter 7½ timer på farten, havde Amanda >>>

Map    

Gjendehøe

Date:
01.07.2008
Characteristic:
Hike
Duration:
5:00h

Jeg skulle planlægge en tur, som ikke var for hård ved Helen. Hun skulle have en succesoplevelse. Fra tidligere kendte jeg Gjendehøe som et sikkert hit. Vi fulgte først rigsvejen til Leirungsbuene. Herfra fulgte vi forskellige spor moderat op på sydsiden af Gjendehøe. Godt omme på vestsiden af fjeldet satte vi mere direkte kurs mod toppen. Fra toppen nød vi den flotte udsigt udover Gjende, Sjoa og Valdresflya, inden vi returnerede først mod vest, dernæst mod nord ned mod Gjende. Nede af fjeldet fortsatte vi langs Gjendes sydbred frem til Gjendesheim, hvor vi indtog middagen inden de sidste kilometer ad kørevejen hjem til Maurvangen. Turfølge: Helen, Cecilie (19), Sebastian (14), Nick (13), Amanda (8).

Map