Skyfuld tur til Keipen (28.07.2023)  3

Skrevet av tørketmango (Benjamin E)

Startsted Hotel Union Øye (16moh)
Turtype Fjelltur
Turlengde 4t 30min
Distanse 12,0km
Høydemeter 1204m
Kart
Bestigninger Keipen nordtoppen (1218moh) 28.07.2023
Keipen sørtoppen (1215moh) 28.07.2023

Skyfuld tur til Keipen

Keipen (1218 moh) havde længe fanget mit øje, når jeg på mine gåture rundt i Norangsdalen, kunne se dens ejendommelige top rage op i himlen ikke langt fra dalen.

Ruten op følger en overgroet sti "okseråsa" med udgangspunkt i Skylstad. Stien følger relativt stejlt ryggen op mod Keipen, for at traversere ind i Ulvedalen. Fra Ulvedalen følger man den mos- og larvklædte ur op mod Keipen. Tror der er lidt forskellige måder at gå op, men af lokalkendt blev jeg anbefalet den lille renne som fører op til skaret mellem syd- og nordtoppen. Fra skaret kan man først gå til sydtoppen, for senere at følge æggen op mod nordtoppen.

Det var ikke optimale vejrforhold den dag jeg valgte at gå turen, men jeg havde fri og længtes efter at komme op i den "tynde luft". I øvrigt havde jeg og har fortsat et brændende ønske om at opleve det gråbølgende hav som fylder dalene når skyerne (eller tågen) hænger lavt.

Udsigt til Keipen på vej indover Norangsdalen mod Skylstad. Skyerne lå tungt, men man kan ane den blå himmel igennem. Hvorfra jeg fik mine forhåbninger om at stige op over "det gråbølgede hav".
Udsigt til Keipen på vej indover Norangsdalen mod Skylstad. Skyerne lå tungt, men man kan ane den blå himmel igennem. Hvorfra jeg fik mine forhåbninger om at stige op over "det gråbølgede hav".
"Okseråsa" med start venstre side i billedet. Første 20 meter er traktorvej, hvorefter stien stiger op på venstre side. Man kan med fordel laste op på blåbær her.
"Okseråsa" med start venstre side i billedet. Første 20 meter er traktorvej, hvorefter stien stiger op på venstre side. Man kan med fordel laste op på blåbær her.

Som jeg begav mig op den tætbevoksede li hvorigennem stien løb, gik det langsomt op for mig at skyerne nok ikke ville hæve sig. Tværtimod tog de til og fugt, sved og dug på de hoftehøje planter gennemvædet mig godt og grundigt.

Udsigt til Norangsdalen. Stejlt og gråt.
Udsigt til Norangsdalen. Stejlt og gråt.
"Okseråsa" op. Stien kan ikke anes overhovedet. Er glad for at jeg havde med vandrestave. De drivvåde sten under væksterne var ikke altid lige lette at finde.
"Okseråsa" op. Stien kan ikke anes overhovedet. Er glad for at jeg havde med vandrestave. De drivvåde sten under væksterne var ikke altid lige lette at finde.

Endelig oppe i dalen, skulle jeg finde den førnævnte renne. Indhyllet i skyer var det ikke let, og jeg måtte konsultere Norgeskart-appen på min telefon mere end en gang. Til slut var det bare at prøve mig ad.

Snart oppe i Ulvedalen. Skyerne løftede sig kortvarigt.
Snart oppe i Ulvedalen. Skyerne løftede sig kortvarigt.
Ulvedalen.
Ulvedalen.

Jeg begav mig op den stejle side. På det her tidspunkt begyndte det at støvregne. Bakken op mod rennen, var utrolig glat og var i det store hele mosklædt til højt oppe. Jeg måtte bore mine vandrestave i underlaget for ikke at glide ud til tider. Det var i virkeligheden lidt for overmodigt, og jeg burde nok have vendt om på det her tidspunkt. Tågen gjorde det imidlertid ikke let se hvor langt op jeg var kommet, så tanken "jeg er der jo lige om lidt" overvandt.

Tilbageblik på bakken op til rennen. Vanskeligt at "højdevurdere".
Tilbageblik på bakken op til rennen. Vanskeligt at "højdevurdere".
På vej op rennen.
På vej op rennen.

Da jeg når topæggen er der simpel "klyving" til sydtoppen. Her tårner nordtoppen mystisk og næsten okkult frem over en. Trods alt mere gådefuldt i gråvejr end i fuld sol.

Æggen til sydtoppen.
Æggen til sydtoppen.
Nordtoppens næb.
Nordtoppens næb.
Topvarden. Der havde kun været 6 andre i 2023 før jeg. Stor kontrast til Slogen, hvorpå jeg havde været ugen forinden. Der havde vidst været et tre-cifret antal.
Topvarden. Der havde kun været 6 andre i 2023 før jeg. Stor kontrast til Slogen, hvorpå jeg havde været ugen forinden. Der havde vidst været et tre-cifret antal.

Jeg når toppen efter 2 t og 38 min. Havde forventet at gøre det markant hurtigere, men vejrforholdene manede til forsigtighed. Efter en kort bid ved topvarden, gik jeg ned igen. Dette var udfordrende, og jeg gled på et tidspunkt og fik et slag på nedre del af benet. Heldigvis intet alvorligt, hævelsen aftog efter nogen timer.

Skyerne letter selvfølgelig på vej ned. Norangsfjorden i sigte.
Skyerne letter selvfølgelig på vej ned. Norangsfjorden i sigte.
30 sekunder efter billedet til venstre.
30 sekunder efter billedet til venstre.
På vej nedover Ulvedalen med udsigt til den fantastiske Store Smørskredstinden. En top jeg fortsat har til gode.
På vej nedover Ulvedalen med udsigt til den fantastiske Store Smørskredstinden. En top jeg fortsat har til gode.
Okseråsa tilbage ned. Her får man en fornemmelse af hvor stejlt det egentlig er på traversen. Smørskredstinden i baggrunden.
Okseråsa tilbage ned. Her får man en fornemmelse af hvor stejlt det egentlig er på traversen. Smørskredstinden i baggrunden.

Turen ned tog mig 1 t og 36 min.

Kommentarer

Tittel:
Tilgjengelige tegn: 1000
Kommentartekst:
Du må være innlogget for å skrive kommentarer.