Fottur til Gullmorbreen, Brunstadhornet & Gullmorhornet med Vetle
Her kommer en sen registrering af en sensommertur mens jeg opholdte mig i Øye i Norangdalen. Her jeg fik besøg af ven og turkammerat Vetle.
Ville vise ham lidt rundt i området, og eftersom YR havde lovet næsten skyfri himmel og sol, blev turen en mere panoramisk fornøjelsestur i Langsæterdalen med Gullmorbreen som hovedattraktion. Her er ruten vi gik:
Efter at have gået den sydlige side af floden i 1,5 km, krydser vi en lille primitiv bro, og begynder opstigningen i den nordøststikkende dal-arm. Her passereres resterne af Langsætra og tankerne bringes tilbage til forrige århundreder.
Skyerne sank ned langs dalbunden, så vi fik glæde af himlens blå nuancer. Vetle her på en stor kampesten, med Langsæterdalen og Saksa knejsende bag sig samt Klokksegga på venstre side.
Tilbageblik på det lille plateau ved kampestenen. Havde været en skøn og jævn, men fugtig teltplads. Paradis for de græssende får. Geithornets bratskrående nordvestlige side til venstre.
Endelig kom vi op i skaret, og hvilket syn som mødte os! Mægtig bre, området og tilgængeligheden taget i betragtning, som desværre ellers så ud til at have trukket sig tilbage en hel del i forhold til vores kort.
Vi gik her lidt op den polerede svaberg og fandt os en 'lunsj-plads'.
En halv dåse gas fattigere, men med fornyet energi og store smil, begav vi os op stigningen til det højstliggende skar mellem Langsæterdalen og den bagvedliggende Vellesæterdal. Vi traverserede først højt oppe fra der hvor vi spiste, men valgte pga rullende og løs ur, at gå helt ned til gletsjersøen og følge den langs kanten. Det var en smart ide og vi fandt kort efter en svagt synlig sti op til skaret.
Efter at have ført ned fra fortoppen, og kantet os rundt bjergsiden, måtte vi se os slået af et 5-7 meters vertikalt klatre/klyveparti. Vetle var friskere på at prøve end jeg, men efter fælles beslutning på baggrund af våde greb og fare for ikke at komme sig op igen, besluttede vi os at vende og kalde det for en 'top'.
Til trods for skuffelse over ikke at være nået Brunstadhornets egentlige top, blev vi belønnet med en storslået udsigt på vores tilbagevej. Gullmorbreen på højre, til vesntre for Geithornet. Brekketindane ragende højt op til venstre i billedet.
Det var et øjeblik før at billedet ovenfor blev taget, at vi spottede, hvad som så ud til at være en grotte oppe på ryggen af Gullmorhornet, som vi passerede ved foden af. Her besluttede vi os spontant at springe op den stejle og udfordrende ryg for at nå hvad der ikke var en grotte, men blot store skyggekastende kampesten. Da vi nu var mere end halvejs op, tænkte vi at prøve os på Gullmorhornet via æggen. Og siden vi kom fra den sydlige fortop, var der en lang måske 400-meters travers på hvad vi indså var en sylespids æg.
Her er jeg siddende på æggen med Gullmorhornet i baggrunden til højre. Vi gik æggen skiftesvis på højre og venstre side eftersom hvad der passede. Dog mest på den eksponerede og luftige venstreside, som skråner næsten lodret 500 meter ned til Langsæterdalen.
I følge andre turrapporter jeg har læst, skulle vi have fulgt kanten rundt på den snøfonne som ligger i bjergskålen til højre for mig på billedet. Den kan man følge relativt let rundt, og så op til toppunktet på hornets brede ryg.
Her er jeg på vej over æggen. En masse af de her søjler, pinakler, tænder eller hvad man vil kalde dem langs kammen. Brunstadhornet i baggrunden til højre.
Skyerne løftede sig da vi skulle tilbage igen. Her Vetle med udsigt til Langsæterdalen og et utal af fjelle. Jeg har forsøgt at navngive dem ud fra hukommelsen. Sikkert små fejl.
Fra bjergkammen og ned igen til Langsæterdalen. Bag mig ser vi en af de mange søer som Gullmorbreen forsyner.
Vandrestavene kom allerede på sækken ved turen op til æggen. Her måtte hænderne tages i brug.
User comments