Bergen: På jakt etter grensemerke (25.10.2023)

53. Sammesteds 12 Oktober. Vi Fredrik o. s. v. hilser eder, os else\kelige Jørgen Daa til Damsted, Jens Pederssøn til Bro, Erik Ormssøn til Vatne, Niels Lauritssøn til Øster, Amund Lauritssøn til Skade, Anders Nilssøn til Kroken, Mads Størssøn, Lagmand udi Bergen, og Christoffer Nilssøn, Lagmand udi Stavanger, evindelig med Gud og vor Naade. Videre, at os elskede Erik Rosenkrants, vor Mand, Raad og Embedsmand paa vort Slot Bergenhus, haver ladet berette for os, hvorledes at der er Trætte imellom hannem paa den ene og alle dennem, som have Paaskud paa Sandviks Mark og Ejendom, paa den andre side, for at der ikke skal være ret Markeskifte gjort imellom foreskrevne Ejere og Sandvik (4), (4) Denne gaard blev, som det sees av en Herredagsdom omkring 1560 Mageskifte til Erik Rosenkrants af en arving efter Jens Mortenssøn, tilforn Prior Prædikebrødreklosteret i Bergen. som han siger og eder selv ydermere berette kan, thi bede Vi eder og befaler, og nu med dette vort aabneBrev Fulmagt give, at I med det allerførste paa helejlig Tid eder forsamlede paa de Aasteder, som Trætten vil falde, naar og hvilken Tid forskrevne Erik Rosenkrans eder tilsiger, tagende til eder af Landet tolv Oldinger, og med dennem gjøre ret Markeskjel og sætter Stene og Stabel mellom forskrevne Sandvik og de andre Lodsejere, som have Paaskud paa nogen Side trindt omkring, givendes fra eder beskreven, hvad I for Rette afsigendes vorder og hvad encked (enkelt) Skjel I afgaa og udvise, som I ville ansvare for Gud og være bekjent for os, og dersom Noen af eder for lovlig Forfald ikke kan tilstedes komme, da skal I , som tilstedes vorder, fuldmagt have at tage Andre udi det Sted, og alligevel fuldgjøre denne vor Befalning, ladendes det ingenlunde. Givet paa vort Slot Kjøbenhavn den xij Dag October Aar Mdlxv. Under vort Signet. Vi efterskrevne, kongelig Majestets Befalingsmand udi Ulstein Kloster Jørgen Daa (o. s. v. som ovenfor) kjennes og gjøres for Alle viterligt, at eftergi kongelig Majestets aabne beseglet Befalingsbrev er os handfaaet og forelæst, lydende Ord for Ord som denne forskrevne Kopi formidler og utviser, og ettersom (sje) kongelkig Majestets Befaling og erik Rosenkrantses villig Begjering, ere vi blevne forsamlede påaa Sandvikls mark med disse efterskrevne tolv edsvorne Lagrettesmænd og Oldinge, hvilke vi have opskrevet og tilos efter samme kongelig Majestets Befaling, som ere ved Navn Olaf paa Sæm, Lendsmand, Sigurd paa Sten, Lendsmand, Peder paa Aastvedt, Ambjørn paa Blindheim, Magne i Hordvik, Oluf paa Vetteland, Knud paa Eikaas, Mogens paa Haukaas, Halstein paa Mielkeraaen, Knud paa Thvedt, Peder paa Bethvet, Thord i Hordvik, og tilforn lovlig stevnt Borgermester og Raad og alle andre Lodsejerene som have enge og Paaskudt paa Sandvik og Bøes Mark, som er først Bergen By, Jordal, Øvre-Eide og eidsvaag, og mødte disseEfterskrevne af Byen og paa Byens Vegne, først Laurits Pedersøn, Borgermester, Christen Skriver , Jens Morsing, Raadmand, Tønnes Damssøn, Jon Kyper, Cornelius Varvig, Evert Vopal, Arne Timmermand, Lasse Jonssøn og Jørgen Skott, Borgere, sammeledes Jens paa Lungegaard, paa sin Husbonde Jens Spiids Vegne, og grangivelig tilspurte vi da alle losjerende samme dag og Sted, som have Paaskud paa Sandvik og Bøes Fang, hviken Bø Ødegaard der ligger imellem Sandvik og Eidsvaag, om nogen af Parterne vidste heller kunde af vide, og der var før gjort noen Markegang imellom disse Ejere og Gaarde, heller og om noen af Lodsejerne have Brev og Segl, med hvilke de kunde afvise, hvorlangt hvers Ejendom naar og strækker sig mod Sandvigs og Bøes Mark. Da sagde de alle nej, at de på ingen Sider havde noen brev eller Brevisninger, og mente hver for sig at eftergi vi have kongelig Majestets Befaling, kunde de vel lide, at vi en gang for alle gjorde ret Markeskjel imellem alle forskrevne Ejere. Da tilspurte vi os med de tolv Oldinge, hvad dennem vitterligt var, da mente de og sagde for vist, at der var et rederligt Skjel gjort, som de til en Del havde været med og gjort og sandeligen afviste, som er imellom Eidsvaag og foreskrevne Bø og mellom Sandvik og Øvre-Eid, sammledes imellem Jordal og Sandvik, og sagde, at det var dennem fuld vitterligt, at Sandvik aatte heller ejede ingen Fæmark nordensandviks Elv videre end Sandvviks Jord og Vong, som indlukket er aarlig. Al den anden Mark, som laa uden, Norden og Nordost for Sandviks Gjerde, laa til Bø Ødegaarden med Rette, og endog at Sandvik ejer Bø for Odel og Arv denne Dag, havde dog samme Bø været en bygt Gaard, og findes endnu klarligen Toft og Tortsted. Og mente samme Mænd, at de kunde se paa hans gjerde, at der samme Bø var bygt, havde det udi alle Maader været saa god Jord som Eidsvaag, endog det nu er overgroet med Skov, svore og med Sjel og Salighed, at dennem og fuld vitterlig avr, at Sandviks rette og beste Fæmark og Udmark strækker sig øster fra Sandviks Elv over udi Fjeldet til Rundemanden. Derfor have vi draget og flitteligen beseet alle Fjeldene og de Skjel, som tilforn havde været gjort imellem disse Eigner og Gaarde, eftersom før er rørt, og have vi befundet samme tolv Mænds Ord sandferdig, at Sandvigs Fæmark og Skjel løber til Rundemanden. Derfor ere vi fuldkommeligen bleven overens med de tolv Oldinge og afsagt dette efterskrevne Markeskjel, først imellom Bergen By og Sandvik, og toge vor Gang næst norden for den største Elvemund, som render og kommer ned fra Rundemanden og løber i Søen søden for Tyveholmen, paa hvilket Sted vi have lagt en stor stenudi Fjæren og op til en Bakke heller Bjerg, som vi og befalede at lade hugge Merke paa: saa og fra samme Bakke og langs det gammel Stengjerde, som vi dømte for en gammel Hevd til Sandviken og for en fuld og fast Merkegaard eller Stengaard udi Øster udi et andet Fjeld heller Bakke, hvilket vi lige Maade befalede at hugge Merke paa samme lille Bakke og ret øster udi det store og høje Fjeld opad den gamle Varde*, som staar imelem to Klipper saa derfra øster i Rundemanden, som skal skille Sandviks, Bergen Byes og andre Ejeres Mark ad der søndenfor fra Rundemanden og nordvest udi Fjeldet, som ligger østen for det ferske Vand, kaldes Stemmevand, thi det findes, at samme Vand haver været stemmet , det samme fjeld nord gjennom Munkebiotnen til Mødes udi tre Stene, som og før ere satte til ret Markeskjel imellem Sandvik og Øvre-Eid, derfra norden gjennom Fjeldet østen fra det ferske Vand, som kaldes Fjeldvand, og Ravnsbjerg, derfra vester i Vandet i den lille Holme, derfra og vester i Rumaas ude ved vaagen til de 3 Stene, som ligger i berget, derfra Nordvest og højest ad Midtfjelset ned der udi det vand kaldes Helvedesvand, og af Vandet i en Bekk, som render udi Frøvik og siden i Søen, og ligger samme Frøvik sønden og allernæst op til Eidsvaagsnes, og lode vi hugge Korsmerke og Skjel nede ved Søen paa Berget og paa store stene allesteds langs det forskrevne Skjel og synlig i det gammel Stengjerde, og befalede vi Erik Rosenkrants at kaste Grøfte op til forskrevne Stengjerde, om han vilde, og dersom han eller hans Arvinger udi tilkommende Tider bliver tilsinds at indlukke denne hans Færemark, da haver vi efter den Hevd, vi have befundet, sagt hannem det til, at maa ubehindret gjøre sig samme sin Eiendom baade til Land og til Vand saa nyttig, som han kan, dog saa at han holder sit Fæ paa sit Eget og ikke driver det paa noen af de andre Lodsejernes Mark, som han ikke haver Fæller imod igjen. Og efterdi vi ikke andet have kunnet forefundet, end at Sandviks mark haver været adskilt og indlukt fra Byens Mark med en stor lang Stengaard, som der udi gammel tid haver staaet og endum denne Dag klarligen synes, og en Part af os gamle Oldinge fuld vitterligt er, at samme stengaard er Aar efter Aar brukt og bortført til Barlast af fremende Tilseglingsmænd uden Alle Forlov, derfor have vi sagt samme Stengard og de tvende B`Varder for et ret Markeskjel imellem Sandvik, Bergen By og de andre Ejere, Jordal, Øvre-Eide og Eidsvaag, eftersom hvert merke og Skjel benevnes og her for i Brevet foreskrevet staar, som vi ville ansvare gud og være bekjent for Alle, at vi ikke haver kunne forfaret eller kunne fundet noget sandere Skjel, end som forskrevet staar. Til ydermere Vidnesbyrd lader vi med Vilje og Vidskab og med tolv edsvorne Mænd hænge vore Indsegle og Signet paa dette vort aabne Brev. (UB fol. 370 S. 147 FF.)