Silverfallet (27.07.2021)


Villads, Johannes og jeg havde været på Jakobshøjden først på eftermiddagen og havde stadig en del timer til rådighed for vi havde planlagt at spise på fjeldstationen på Grøvelsjøen, men kunne først få bord kl. 20.30, da der var begrænset kapacitet pga. coronarestriktioner. Derfor gik vi en ekstratur udover de smukke fjeldheder (lyng og bærris) til Silverfallet og op mod den norske grænse. Vi så den sødeste grænseport til Norge, men vi turde ikke gå ind, da grænsen var lukket for ikke indregistrerede og ikke fuldvaccinerede og Villads og Jeg havde først lige fået andet stik d. 23. På vejen ned af fjeldet fandt vi en masse multer som vi måtte samle i vores kortlomme da vi ikke havde andet at bære dem i. Kortlommen blev fyldt til randen. Vi havde haft en fantastisk bonustur på nogle af de smukkeste fjeldheder vi indtil nu har set og timerne fløj afsted. Så da vi kom ned til Grøvelsjøen var klokken allerede 20 og vi kunne lige nå en øl inden vi måtte gå ind i restauranten.

User comments

Comment title:
Characters left: 1000
Comment text:
You need to be logged in to write comments.