Jønshorntraversen/Vestryggen på Jønshornet (08.11.2024)  

Efter lang tid med regn var der endelig meldt fint vejr på Sunnmøre. Dette måtte udnyttes til en tur i fjellet. Selvom der var meldt fint vejr på Yr (7 grader, fuld sol, 9 m/s vind fra S) var vi lidt usikre på om det ville blive koldt og kjipt på en klatrerute i svasko. Samtidig var der begrænset med lys så vi ønskede en tur med for så vidt kort anmarsj. Efter lidt leden rundt på Peakbook fandt jeg en beskrivelse fra 500fjell (Sondre Kvambekk) af Vestryggen på Jønshornet. Jeg fandt samme tur beskrevet på nogle af de lokale guiding bedrifter om “Jønshorntraversen”, der sammenlignede den med Venjetindstraversen og andre traverser i Hurris. Om den lever op til dette skal jeg ikke kunne afgøre, men det var nu sat en plan.

© Alfred Muller

Med afgang kl 06:30 fra Ålesund og ankomst på Melbøsætre parkering kl 07:30, gjorde vi os klar til at gå op mod Nyfjellet. Fordelt på turlagets 3 sekke var 60m tau, lille blå til stor blå kammer og et lille sæt med off-sets. Ud fra de ovennævnte turbeskrivelser vurderede vi at vi nok ville gå løbende sikring det meste af tiden også sikre de få partier det var nødvendigt.

© Alfred Muller

Vi fulgte stien til Storevatnet og da den deler sig omkring 560 moh til den "nye" normalvej til Storevatnet (der skipper kjetting partierne). Efterhvert svingede vi op mod Nyfjellet og kom endelig til starten af ryggen ca. 2.5t efter vi forlod parkering. Vi rackede op og kørte løbende sikringer. Nogle steder var det tydeligt hvor "stien" var, andre steder gik vi der der så fint ud. Vi bevægede os på både nord og sør siden. Der var læ i nordsiden, men lidt mere mose og vådt. I sør mærkede man de 9 m/s vind, men solen varmede.

© Alfred Muller

© Alfred Muller

© Alfred Muller

Vi brugte ca. 1t før vi kom til en fin lunsj hylle. Efter en relativ kort pause bevægede vi os videre 2t hvor vi passerede sidste klatrepunkt. Herfra ramte vi efterhvert stien oppe fra Jønshornsrennen. Vi fortsatte her løbende sikring da sneen gjorde vi måtte holde os relativt højt oppe på ryggen (og undertegnede havde lidt svage nerver).

© Alfred Muller

© Alfred Muller

© Alfred Muller

© Alfred Muller

© Alfred Muller

Vi pakker sammen tau og rack og bevæger os op langs den sidste del af vestryggen indtil vi kommer til sør-toppen. Enkel klyving også op til toppen. Skriver os i bogen og bevæger os mod NV vejen mod Rametinden. Vi vurderede at gå tilbage af ned igennem rennen for at slippe for 3km på asfalt fra Vollane til Melbøsætre, men i sidste ende gjorde de lidt ukendte sneforhold i rennen at vi valgte den lange omvej.

© Alfred Muller

Vi var tilbage ved bilen ca. 18:30, 10t30m efter vi forlod den.

Turen kan klart anbefales hvis man vil have lidt luft og eksponering uden det nogensinde bliver vanskelig klatring. Vi gik den i anmarsjsko/støvler. Der var flere muligheder for at gå ned i rennerne på Sørsiden hvis man vil baile. Fjellet var overraskende fast og fint at sikre i, udenom de forventede løse sten her og der. Var også få downclimbs hvilket gjorde det enkelt at følge som sidstemand i taulaget.